Claus & Carina....... i Kina     

 

Søndagstur med Victor & Henry

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

<< RETUR

På kinesisk far/søn udflugt

Vi har længe gerne villet se Zhuhai by eller tage længere væk sammen med folk der kunne vise os ting, som vi normalt ikke ville kunne opleve, som de vesterlændinge vi nu engang er. Nogle lokal-kendte som kunne vise os lidt kinesiske traditioner og spændende steder at besøge. Denne mulighed fik vi, da én af Claus' gode kolleger tilbød at skaffe en bil og vise os lidt rundt i weekenden.

Henry og hans søn Victor (naturligvis deres engelske navne) foreslog derfor, at vi startede med en traditionel kinesisk morgenmad og derefter tog et stykke udenfor Zhuhai og så lidt mere landlige steder, da vi jo normalt ikke havde bil. Vi var ellevilde og blev hentet søndag morgen kl 09:00 - klar til nye kinesiske udfordringer.

 

OK - udfordringer fik vi skam! Vi tog til et hotel, som var kendt for en rigtig god og billig kinesisk morgenmad. Vi havde en fantastisk te-oplevelse med små lækkerier i tankerne, men fik en lille overraskelse! Kl 09:15 søndag morgen blev tallerkenerne med ko-mave, fisk i gelé, soya marinerede grøntsager og svineblære i skiver sat på bordet - sidstnævnte er rimelig svær at fange med pindende :-) Nede i venstre hjørne kan I se den hvide substans, som er "Tofu" - en gelé agtig masse i vand, som på magisk vis blev større, når den kom i munden!!! Godmorgen og god appetit - hvor blev mit rundstykke med smør og søndagsberlingeren fra Guldbageren af???

 

Vi blev "utroligt hurtige mætte" og skulle nu videre ud af byen. Vi skulle ikke langt udenfor Zhuhai før vandbøflerne gik rundt i rismarkerne og fuglene fløj rundt i flokke. Skønt at se andet end markeder og restauranter i Zhuhai.

 

Vi fandt landsbyen, som vi tidligere havde været i, men oplevede den denne gang fra en anden ende af byen. På billedet kan man her se hvor de gamle i byen mødes hver dag og sidder og skærer frugt og grøntsager til.

 

De unge har mulighed for at slå sig løs på det nye beton bordtennis bord. En meget populær sport blandt kinesiske børn.

 

Alteret i det lille lokale tempel var ikke prangende, men utroligt imponerende at se alligevel.

 

Duften af røgelsespinde og følelsen af den hellige atmosfære skal opleves. Her ses Henry til venstre og hans 11-årige søn, Victor, til højre.

 

På byens torv blev ris-kornene spredt ud og vendt regelmæssigt for at tørre.

 

Denne ældre herre ville gerne vide om vi var englændere, for så var vi ikke velkomne! Det var nemlig englænderne som kanonerne var beregnet til under opiumskrigen, hvor denne landsby var en af de eneste steder, hvor det virkelig lykkedes at slå dem. Det var kanonernes skyld og der var ingen tvivl om at de meget hurtigt kunne genlades igen - "hvis der var noget!"

 

Mens kornet tørrer og herrerne snakker med turister, mødes damerne på skyggesiden af huset og drøfter turisternes sære påklædning, behåring og store næser.

 

Nu var vi blevet sultne og Henry kendte en restaurant, hvor vi kunne få en god kylling. Med forrige mad oplevelse var vi lidt bekymrede men accepterede. Vi kørte ud i et sump område i midten af ingenting, hvor vi fandt denne restaurant lavet af bambus rør og pindebrædder.

 

Udsigten fra restauranten var... ja, døm selv!

 

Vejret var perfekt og selvom stedet nok ikke var det sikreste sted at spise, var vi vilde med omgivelserne.

 

Maden var virkelig god med store, friske og saftige rejer dyppet i stærk soya sauce. Kyllingen skulle blot flås fra hinanden og spises i hænderne, men naturligvis med plastik handsker, for som I nok husker er hænderne jo uhygieniske!!! Carina er ikke så glad, da hun fik foden igen - det kradser lidt, men man skal blot tygge skindet af benene og kløerne, så de kan spyttes ud separat :-) 

 

Skål i Haizhu øl...

 

Her kan I se hvor vores kylling blev tilberedt. Efter den er smurt ind i krydderier og pakket ind, dækkes den af brandvarme sten i dette ildsted.

 

Efter det dejlige måltid gik turen op i et bjerg i nærheden. På bjerget var placeret en stor budhistisk gudinde, som var placeret med udsigt ud over hele Zhuhai by.

 

På den anden side af bjerget var der den skønneste udsigt.

 

Tilsidst et billede helt oppe fra toppen, hvor I måske kan ane byen i baggrunden.

Det havde været en virkelig dejlig dag med dem begge og i det hele taget at se lidt uden for byen. Vi fandt jo hurtigt ud af at Zhuhai bestemt ikke repræsenterede Kina og den generelle geografi og velfærd. Så vi håber ikke det er sidste gang disse ture forekommer.

 

clausogcarina.dk © 2004 • Privacy Policy • Terms Of Use