Claus & Carina....... i Kina     

 

 										<< RETUR

Maden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

<< RETUR

"Spiser I rotter og slanger hver dag?"

For lige at aflive alle forestillinger og rygter om maden herude - MADEN ER FANTASTISK!

De fleste af os har hørt de grimme klassiske historier om hunde og rotte kød i maden, slange og kakerlakker. Det findes skam også herude med sikkerhed, men det betyder jo ikke, at man behøver æde det. Vi kan sammenligne det lidt med at flere i Danmark stadig spiser sylte, oksehaler, hjerter, grisetæer og råge unger! Usmageligt for mange, men der er alligevel nogen der stopper det i munden!!! Sådan er det også lidt herude, men det vi betragter som affaldet på dyrene er blot mere accepteret og vellidt...

I bund og grund er det jo én selv der bestiller maden mange gange, men har man været på besøg i Kina og været ude og spise med nogle kinesere, ja så vil de jo gerne vise lidt af de specielle ting og more sig lidt over din reaktion.

Jamen, hvad spiser vi så! 

Det er virkelig dejlig mad vi får herude til hverdag. Morgenmaden prøver vi at holde dansk med te og Carina's hjemmebagte rugbrød eller franskbrød, men dette afhænger lidt af hvor længe vi har tørgær og syltetøj fra "Den gamle fabrik". Samtidig er frugt gerne en del af udvalget og Carina er mere eller mindre blevet afhængig af deres skønne vandmeloner til ca. 3 kr stykket! Men i Kina er mælkeprodukter generelt ikke "slået igennem" og det betyder at ting som ost og frisk mælk ikke er, som man kender det i Danmark. Bedste bud er importeret mælk og ost, men det er naturligvis ikke helt det samme.

Middagsmaden er oftest hver for sig, hvor Carina hjemme fortsætter sit overforbrug af vandmeloner - hun er ved at undersøge, om hun også kan få dem ind via et drop i armen! Hvis muligt også rugbrød og tilbehør. Claus er af gode grunde nødt til at spise i firmaets kantine, hvilket mange af hans danske kolleger der har prøvet det, ikke misunder ham. Men det er indtil videre en udsøgt fornøjelse, men der gik et stykke tid med at vænne sig til deres spisevaner! Nogle ligger simpelthen hovedet på skrå helt ned ved bordet og skovler risen ind med pindene, mens andre sidder og smasker ufatteligt højlydt - en oplevelse, men igen må man respektere at det er et andet land med nogle andre normer.

Restaurant besøgene! 

Mht. aftensmaden er vi virkelig priviligerede. Næsten hver aften tager vi ud og spise på restaurant og det lyder bedre end det er. Nu skal det ikke lyde som om vi er utilfredse, men der går hurtigt 2 timer med det hver aften fra vi snakker om hvor indtil vi er hjemme og så er aftenen hurtigt gået, når Claus er hjemme tidligst 18:30 fra arbejde.

Vi snupper gerne en taxa og bliver kørt til den ønskede restaurant, som kan være kantonesisk, muslimsk, Thai, Indisk, Beijing, Seafood eller måske en anden lokal spise. Typisk prøver vi via anbefalinger at vælge gode hygieniske steder med enten engelsk-sproget menu kort eller gode billeder af retterne.

"Nu vil vi altså se nogle billeder!"

For at få en idé om, hvad det typisk er vi spiser herude og ikke mindst hvordan, så klik på et af de nedenstående link.

Se Mad billeder siden, hvor vi har prøvet at vise nogle typiske retter fra en restaurant, som vi jævnligt besøger.

Se Restaurant guidelines siden, der i korte træk beskriver hvordan et kinesisk restaurant besøg kan foregå og små fif, som vi normalt ikke ville vide som turister.

 

clausogcarina.dk © 2004 • Privacy Policy • Terms Of Use