Claus & Carina....... i Kina     

 

 										<< RETUR

Top 10

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

<< RETUR

Top 10 over grimmeste kinesiske møbler

Tro nu ikke at kineserne ikke har den fjerneste anelse om indretning og møbler - de har smukkere og mere detaljerede møbler end os. Men vi er gennem tiden herude stødt på flere møbel-rædsler, som har fået os til at træde et skridt tilbage eller kigget mistroisk efter det skjulte kamera. Nedenfor har vi derfor lavet en hurtig top 10 over de værste eksempler.

 

10. pladsen: Vi starter ud med det første vi mødte i vores nye lejlighed - nemlig det smukt indrettede akvarie med guldfisken "Depri". Denne fisk var psykisk ude i tovene af kedsomhed og prøvede desperat at begå selvmord ved at svømme hurtigt ind i glasset! Men forgæves...

 

9. pladsen: Denne vase med kunstig blomst har forhåbentlig kun affektionsværdi for vores tidligere udlejere.

 

8. pladsen: Dette agregat stod fremme, klar til brug, ved ankomsten i vores nye lejlighed. Man kommer hurtigt til at tænke på Piet Van Deurs "Hvad er dette?" programmer på DR, men vi er kommet så langt at det må være noget fra det forrige århundrede... 

 

7. pladsen: Dette gigantiske dinosaur æg fyldte godt op i den gamle stue - fordelen var til gangæld at der ikke kom noget lys ud (?)

 

6. pladsen: Her er den sølvglimtende toiletrulle-holder selvskrevet. I et ellers pænt indrettet toilet tager denne plexiglas kasse med sølvglimmer tapet på indersiden al opmærksomheden, når man træder ind og man glemmer hurtigt hvad man egentlig kom for.

 

5. pladsen: Hvem sagde "Alien" og "Cocoon"? Denne lampe i vores gamle soveværelse har givet flere chok og grimme skygger i de sene nattetimer!

 

4. pladsen: Vi nærmer os toppen og her hører vores udslåelige ko naturligvis til.

 

3. pladsen: Behøver vi sige andet end at kakerlakken kom løbende fra denne lakerede træ stub! Vi har senere erfaret, at man faktisk kan anskaffe sig komplette sofa arrangementer eller terrasse møblementer i denne udsøgte stil. 

 

 

2. pladsen: Da vi ankom i vores nye lejlighed var det smukke klaver pakket ind i denne rædsel af en rød klud. Det er måske svært at tro det, men det virkede forholdsvis dominerende i en spartansk indrettet lejlighed uden noget på væggene overhovedet.

 

1. pladsen: Vinderen af top 10 listen over grimmeste kinesiske møbler... Denne tjavsede lampeskærm af tørre kviste var hængt op i en klase af chilier og med noget der skulle forestille et lysende græskar som lyskilde. Lys udbyttet var minimalt og den havde ikke anden funktion end at være... grim!

 

clausogcarina.dk © 2004 • Privacy Policy • Terms Of Use