Claus & Carina....... i Kina     

 

                                                                                                                                                                                                                    << RETUR

Kig forbi

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

<< RETUR

Hvis I vil til Kina skal I......  

Der er flere ting I skal huske på, hvis I vil besøge os. Vi har her prøvet at liste et par gode råd til hvad I skal gøre, for at komme i gang og håber det kan hjælpe med at give et overblik.

 

 

Flybilletten  

 

Det er nemt nok at få en flybillet til Kina! Spørgsmålet er hvor meget man vil betale for den!!! Du kan søge på disse hjemmesider eller evt. ringe til selskaberne direkte for at se efter den helt rigtige billet til den helt rigtige pris...

 

Her er et par af de direkte hjemmesider:

 

www.sas.dk

www.lufthansa.com

www.britishairways.com

 

Det kan dog være lidt svært at overskue og sammenligne priser, så derfor er nedenstående sider rigtig gode - de nok ret ens, men det er altid godt med valgmuligheder :o)

 

www.flybiletter.org

www.rejs-med.dk

www.mrjet.dk

 

Herudover kan du blot søge efter "billige flybilletter Hong Kong" på www.google.com eller en af de andre søgemaskiner.

 

Husk at når du leder efter billet, at I skal flyve til Hong Kong lufthavn!!

 

Visum  

 

Visum anskaffes hos den kinesiske ambassade i København. Det nemmeste er, at downloade visum ansøgningen fra denne side:

 

http://embassy-denmark.fmprc.gov.cn/eng/66743.html

 

Du skal udfylde og sende denne formular sammen med et pas-billede og en check. 

 

Vi anbefaler at i vælger et "double entry" altså to indgange i Kina - da Macau helt klart er et besøg værd. Men trods overdragelsen til Kina i ´99, anses Macau for at være "udenfor" Kina og man skal igennem en grænseovergang for at komme derover!

Double entry er lidt dyrere men giver en større frihed og flere oplevelser. Men Kina er jo ikke Kina for ingenting, så det er muligt at købe et visum ved grænsen til Macau...

 

Priser:

Single entry:   200 kr

Double entry:  300 kr

 

Det tager ca. 1 - 2 uger fra du sender papirerne ind, til du modtager det igen.

Husk at sende kuverten anbefalet - det ville være så bittert at miste både pas og penge...

 

 

Valuta

  

Da Kina kører efter systemet "et land - to systemer" har Hong Kong og "mainland" Kina hver deres valuta. Hong Kong har HK Dollars og Kina har Reminbi / Yuan. Når man lander i Hong Kong, er det en klar fordel at have nogle penge til tog eller taxa, så man kan komme til færgen mod Zhuhai - men det er lige så nemt at hæve dem i Hong Kong, som at tage dem med og samtidig kan man betale sin færgebillet med Visakort.

I Kina/ Zhuhai er det så godt som umuligt at finde butikker man kan bruge plastikkort i - og det er kun i "Bank of China" at man kan hæve med Visa/Mastercard. Til gengæld er det ikke svært at finde en "Bank of China"!

 

Så hvis man ikke når i banken inden afrejse går det nok...

 

Rejseforsikring  

 

Det er en virkelig god idé, at tegne en rejseforsikring til turen. Ring eller besøg evt. en af disse firmaers hjemmesider og hør om priser og dækningsmuligheder. Tro os - I bliver meget glad for en rejseforsikring, hvis jeres bagage ikke kommer når I står i Hong Kong - så må der nemlig shoppes for adskillige tusinde :-)

 

www.gouda.dk

www.europaeiske.dk

 

...eller søg på www.google.com  

 

 

Turen i korte træk  

 

 

For dem der ikke er så rejsevante og måske lidt nervøse for den lange tur herud, er her en kort beskrivelse af turen for at give et lille overblik over hvordan det typisk vil kunne foregå.

 

Nu kender vi jo ikke jeres rute, men turen vil sandsynligvis hedde:

"dansk lufthavn -> mellemlanding i Europæisk lufthavn -> Hong Kong

 

I øjeblikket kan man ikke flyve direkte fra DK til Hong Kong og derfor skal du lige mellemlande i en europæisk lufthavn som Frankfurt, Amsterdam eller Heathrow. Da du normalt checker din bagage ind i DK lufthavnen for hele turen, skal du ikke tænke på den igen, før du ankommer i Hong Kong.

 

Når du ankommer i "mellemlandings-lufthavnen" er du i "ankomst" området (arrival) og skal til "afgang" området (departure) - der er tydelige skilte! Dvs. at du lige skal igennem et security-check og en pas kontrol igen og herefter har du måske lidt ventetid til tax-free shopping, men studér afgangsmonitorerne regelmæssigt, så du hele tiden kender status for din afgang. Når der står "boarding" ud for din rute (nemmest at se efter tidspunktet) går du til den anviste gate.

 

Husk at der ALTID er nogen der kan hjælpe dig - lufthavnspersonale eller venlige rejsende - og hvis I ikke snakker samme sprog, så viser du blot billetten og finder en grimasse der kan passe :-) Desuden skal man mange gange blot følge flokken, for alle skal jo igennem de samme ting.

 

Under selve flyveturen får du serveret mad og drikkevarer flere gange, der er video på tv-skærmene, adskillige musik muligheder i de udleverede hovedtelefoner og der er tæpper og andet godt.

 

 

Til sidst er der kun ankomsten i Hong Kong og her kan vi berolige med, at det er en af verdens simpleste lufthavne! Den er faktisk formet som et stort "Y" med en understregning under. På billedet kan I se "parkeringspladserne" hvor dit fly sandsynligvis vil parkere i den orange del. For at komme ned til den lyserøde del, hvor der er bagage modtagelse og "arrival" området, skal du sammen med alle de andre stige ind i et lille tog, der kører jer det lille violette stykke. Når bagagen er modtaget, står vi ude på den anden side (nederst) og byder jer velkommen :-)

 

 

Herefter venter en taxa tur til færgeterminalen i Hong Kong, hvor vi så sejler 1 times tid med en hurtig-færge til Zhuhai. På havnen snupper vi her en taxa igen og kører til døren af Huafa New Town, hvor der hurtigt kommer kaffe på kanden :-)

 

 

God tur...

 

 

 

 

 

 

 

 

Geografi:

På billedet her ankommer I faktisk hvor der står "Kow" i navnet Kowloon. Herefter kører vi taxa til den runde prik (lige over den firkantede) og sejler vestpå herfra, til den sydlige del af området over "Macau" teksten, som hedder Zhuhai.

 

 

 

 

 

 

 

 

Tips & råd 

 

Skriv navn, din danske hjemmeadresse og dit kontakt tlf nr. på turen (evt. vores hvis du ikke har mobil med på rejsen) på alle dine kufferter og tasker - det vil hjælpe flyselskaberne meget hvis den ikke når med det rigtige fly

 

Pak din håndbagage med et par underbukser/trusser og de nødvendige toiletsager - der er intet som at kunne børste tænder efter 9 timer i et fly og dejligt at kunne friske sig op, hvis bagagen skulle udeblive ved ankomsten.

 

Hav en kuglepen i tasken - du får brug for den når du ankommer til Kina og skal udfylde adskillige ankomstkort og lignende.

 

Tag altid en trøje med i håndbagagen, da temperaturen i flykabinen har en tendens til at variere utroligt meget.

 

De fleste luftselskaber tillader 20,0 kg bagage per person og prisen kan være over 1000 kr pr. kilo! Check dette hjemmefra istedet for at stå og skulle prioritere hvilke ting der skal "overbords" - og her skal familie og venner der sendte os afsted herud IKKE grine :-)

 

Medbring en mobil telefon - ja, det kan godt være det er dyrere at ringe end normalt, men den er en rar back-up i en situation hvor du bare skal kunne ringe NU!!!

Under din rejse kan du ringe til os når som helst!

 

Det er vores erfaring, at vi får mest ud af jeres besøg, hvis I overvejer hvad I har lyst til se. Så er der mulighed for at lave et lille program ud fra jeres "ønskeliste" og så kender vi også jeres forventning til turen.

 

Ligeledes kan du med fordel lave en liste hjemmefra over ting du ønsker at købe, når du er herude. Dagene går hurtigt herude og det er ligeledes nemmere, hvis vi kan planlægge lidt efter det.

 

 

 

 

clausogcarina.dk © 2004 • Privacy Policy • Terms Of Use