Claus & Carina....... i Kina     

 

                                                                                                                                                                                                                    << RETUR

Vidste du at...

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

<< RETUR

Der er mange teorier om Kina, men vidste du at.... 

Velkommen til siden med de små finurligheder, der på ingen måde er ment som en kritik eller latterliggøren af Kina eller kineserne, men som en visualisering af forskellen på vores landes kultur, spisevaner, udseende idealer, natur, traditioner og meget andet. Meningen er lidt at skrive om de små ting, som vi ofte bliver spurgt om, når vi fortæller, at vi bor i Kina. Om ting som vi forbinder med landet Kina, men som er lidt mere uddybende og små facts som man typisk ikke er klar over.

Bemærk venligst at de informationer vi her skriver er ud fra samtaler med venlige kinesere og de er derfor begrænset af den enkelte kinesers egen viden om emnet. Siden vil løbende blive opdateret med disse små og store emner, men skriv endelig en mail til os, hvis der er emner som du har hørt om eller godt kunne tænke dig at vide. Mail adresserne kan findes ved at klikke ”Mail” ude på forsiden. God læsning!

 

”Gongsi fartei”

 

Dette betyder basalt set ”godt nytår” og anvendes naturligvis ved det kinesiske nytår omkring starten af februar, men der er visse regler forbundet med det. Disse ord kan nemlig skaffe en del penge til børnene, da alle gifte skal besvare ugifte personer med en lille rød konvolut med penge. Her giver man andre voksne ca. 5-20 RMB, mens børnene kan få helt op til flere hundrede RMB! Hvis man er nygift skal man endda give 2 penge konvolutter, så det kan blive en dyr fornøjelse at blive gift.

 

 

Når man får en gave!

 

Der er visse situationer, hvor vi vesterlændige 100% sikkert vil fremstå som barbarer i deres øjne. Hvis du f.eks. modtager en gave fra en kineser, så pakker man selvfølgelig op og takker personen for den flotte gestus og han kan se din glæde ved overraskelsen. Meeen.... her går man helt galt i byen! Du må ikke åbne pakken, før du kommer hjem, da du ellers fremstår som en grådig person, der bare flår gaven op som et barn og ikke kan vente. Du skal istedet vente med at pakke op til du kommer hjem og her kan du desuden se prismærket sidde på gaven, for så kan du jo se hvor meget giveren har købt for og derfor hvor meget du skal give for næste gang! Hmmm... nogle gange er de faktisk lidt smarte!!!

 

 

Mobil politik i Kina

 

I Kina betaler både personen der ringer og personen der besvarer telefon opkaldet – samme gælder SMS. Ønsker du til gengæld at reklamere ved at sende spam SMS’er ud, så er det blot at købe hele listen af telefoni udbyderen over kunder i det ønskede område, der har den ønskede alder. De bliver så spam mailet – og betaler samtidigt til selskabet. Uhørt ja, men tror du selv at du finder en forbrugerstyrelse i Kina?

 

 

Hvad er Danmark kendt for i Kina?

 

Det er langt fra alle kinesere der har hørt om vores lille Dannevang, men de lærde vil helt sikkert kende os for H.C. Andersen, som er ufattelig populær herude. Derudover er vores småkager, kaldet ”Butter cookies” (de lyse småkager med store stykker krystal sukker ovenpå) meget kendte herude. Kage producenten ”Kjeldsen” har småkager i næsten alle større butikker herude. De sports interesserede skriger nærmest ”Camilla Martin” og ”Peter Gaaaade” pga. deres store præstationer mod kineserne i badminton og her fortjener Peter Schmeicel også at blive nævnt fra fodboldens verden. Men det mest synlige danske symbol herude i hverdagen, er uden tvivl vores verdenskendte Carlsberg! Deres tilstedeværelse er enorm i nattelivet og enhver bar med respekt for sig selv og gæsterne, kan tilbyde den eksklusive øl.

 

 

 

Frimærker uden lim!

 

En sjov detalje i Kina er, at der ikke er lim på frimærkerne - sandsynligvis af hygieniske årsager! Man stikker jo generelt ikke andet end mad, spisepinde og tandbørsten i munden, så når du ankommer på posthuset, smøres der lim på frimærket med en bage-pensel fra en snasket lim krukke.

 

 

En flad nytårsaften dengang!

 

Ja, kinesere kopierer vestlige opfindelser og har ry for ikke selv at være innovative, men vidste du at mønten, trillebøren og krudtet er opfundet i Kina! Det ærgerlige er dog, at tændstikken (kaldet ”fremmed ild”) blev opfundet i Vesten, så nytårsaften må have have været en lidt flad fornemmelse for begge parter omkring denne tid!

 

 

Kvitteringslotto

 

I Kina betaler de fleste restauranter, taxa selskaber og andre små firmaer udelukkende skat af de penge der bliver lavet kvitteringer på. Derfor kræver det ikke meget at regne ud at de prøver at undgå at skulle lave kvitteringer til kunderne. Hvad gør regeringen så i denne situation? Ja, man laver selvfølgelig den genistreg at gøre det attraktivt for kunden at spørge efter en kvittering ved at tilføje et lotto spil på kvitteringerne. Her kan man vinde adskillige tusinder i præmie og der er ingen tvivl om at det er en god forretning for deres økonomi. Som kunde kan man dog stadig opleve at restauranten ”ikke har mere papir i automaten” eller at taxa chafføren prøver at give en kvittering med et lavere beløb fra en tidligere kunde tur.

  

 

Kinesiske manerer

 

En af de største piller at sluge herude er den konstante harken, hvor de lige rømmer halsen og næsen for snot og spytter lige ved siden af én. Om det er indenfor på flotte flisegulve eller i skraldespande, udenfor overalt på veje og stier, eller ud af vinduet i bilen – ja, så skal den snot sgu’ ud! Men det er her man skal glemme sine danske værdier lidt og huske forskellen på vores kulturer. Dette ikke er andet end som at hoste derhjemme.  Ligeledes er smasken meget naturligt, når maden skal nydes – det smager jo godt! Det skal nævnes at det langt fra er alle der har disse vaner – afhænger lidt af alder, uddannelse og om de har daglig gang blandt vesterlændinge. Det ironiske er så, at de ser os vesterlændinge som rene barbarer – spiser med fingrene, smider vores uhygieniske balder på samme brædt og kender ikke til kinesisk pli og respekt.

 

 

Hong Kong bøder...

 

Vidste du at der falder en klækkelig bøde på 5000 Hong Kong dollar (4000 kr) hvis du spytter i Hong Kongs gader eller andre offentlige steder. Slask... Så kan du lære det!

 

 

Børnereglen

 

En af de første ting man som barn bemærker om Kina, er det kendte fact, at man i Kina kun må have et barn. Men faktisk er reglerne mere komplicerede end som så...

Det er korrekt at et par i Kina kun har ret til at få et barn - men der er flere undtagelser! Der er forskel på om man bor i byen eller ude på landet, for hvis du har et landbrug og er afhængig af driften, så må du faktisk prøve igen, hvis resultatet skulle vise sig at være lidt for feminint.

Ligeledes må man prøve igen, hvis der skulle ske noget tragisk med barnet som dødsfald. En undtagelse er også hvis barnet er handicappet, for så må man få et mere efter nogle år. En undtagelse mere er, hvis begge forældre er enebørn så har de ret til at få to børn! Grunden hertil er at regeringen ikke vil have, at fødselsraten falder for hurtigt, for hvem skal så forsørge alle familiemedlemmerne når de bliver gamle.. Ren logistik :o)

Men også i Kina er regler til for at blive brudt og børnereglen er ingen undtagelse - det er nemlig lidt et statussymbol at have flere børn og her spiller velfærden ind. Man skal nemlig betale for at få et "personnummer" til barn nr. to - og derudover bøden fra regeringen for at have to børn! Men regeringen ser lidt gennem fingrene med det, hvis familien er i stand til at forsørge og betale barnets uddannelse selv og derfor kan du godt finde familier med helt op til 4-5 børn.

 

 

Paraplyen og solen

 

I et land som Kina hvor vejret er fantastisk og solen ofte skinner fra en skyfri himmel - hvad er så mere naturligt end at gå med paraply!!

Det er især kvinderne der bruger en paraply for at beskytte sig mod solens UV-stråler - og for at undgå at blive alt for solbrune. De kloge vil nu sige at UV-strålerne jo trænger nemt igennem paraplyen, men de har faktisk et UV blokeringslag i stoffet. 

Tankegangen er lidt den samme som i Danmark for 100 år siden - jo hvidere des bedre! Er man solbrændt betyder det man er fattig og opholder sig meget i solen.

Men de er nogle snydere de kinesere... De har nemlig blegemiddel i alle deres cremer, der skal gøre deres hud lysere! Hvilket gør det ret problematisk for os blege danskere at gå i supermarkedet og købe en creme - vi vil jo hellere end gerne have lidt sol på vores blege kroppe :o)

 

 

TV Shop..

 

Det sjove ved at se tv-shop i et fremmed land er, at man lynhurtigt kan se hvilke mindreværds komplekser de har..

Derhjemme ville man typisk se reklamer for diverse slanke-vidunder-midler eller træningsmaskiner, men i Kina kan man få en strækkemaskine til din krop!!!

Størrelse betyder en hel del herude og kineserne vil meget gerne være højere, så derfor kan man få en maskine hvor man ligger sig i og når du drejer på hjulene bliver din rygrad simpelthen strukket længere! Instrumentet ser ud til at være inspireret kraftigt af fortidens tortur instrumenter :-)

Men virker det ikke, kan man jo blot købe nogle vitaminpiller, der garanterer at man vokser 4 til 8 cm - man skal bare drikke et glas mælk sammen med pillen, så er den ged barberet! 

Der er selvfølgelig også reklamer, der er møntet på kvinderne, som kan få en creme der skulle sikre større bryster. I reklamen ser det ret voldsomt ud!

Generelt er vi ret sikre på, at der er lige så meget hold i kinesernes TV-Shop som i vores...

 

 

Forureningsindex

 

I Danmark er forurening noget vi godt ved er der, men ikke noget vi dagligt bruger så mange tanker på. Men i Kina må man sige der er et andet fokus.

 

Efter nyhederne kommer der, lige som vejrudsigten, en forurenings udsigt med et index over hvor slemt det bliver med forureningen de næste dage! Ligeledes er der i nogle lyskryds en tavle, der viser dagens forurening. Tja, måske har de fat i noget, de kinesere! Det kan være de blot er nogle årtier foran os?  

 

 

 

Sommer / vinter tid

 

Vidste du at i Kina anvender man ikke sommer- og vintertid, så dette betyder at Kina gennem sommeren er 6 timer foran og om vinteren er 7 timer foran.

 

 

Kinesisk genbrug

 

Genbrug er noget vi alle kan gå ind for, men måske ikke lige i denne form. Når man modtager mad i folie- eller flamingo bakker lærte vi hurtigt at ødelæg emballagen. I Kina bliver mange skraldespande gennemrodet for ting som disse og efter lidt "rent" vand kan det naturligvis genbruges. Prisen på plastduge, bakker, skåle og andet varierer lidt efter om det er beskidt. Derfor jager man lige sine spisepinde gennem materialet for at sikre det er "ukampdygtigt" for fremtiden.

 

 

Drikkevandet

 

Ofte tænker vi i Danmark ikke over hvor godt vi i virkeligheden har det. Vi er så priviligerede, at vi blot kan åbne for hanen og drikke - og helvede er jo løs i medierne, hvis der skulle være en lille bakterie og der skal koges vand hver gang - det kan jo ikke være rigtigt når vi betaler så meget i skat, vel (?).

Men efterhånden er dette en sjældenhed - ikke engang i England drikker man af hanen mere og så kan I vel forestille jer hvordan det står til i Kina.

 

 

 

Stilladser af bambus

 

En af de første ting man studser over i Kina er byggestilladserne. De er nemlig overalt og er oftest lavet af bambus!!! Selv høje bygninger, ja endda hvad vi i Danmark ville kalde skyskrabere på 50 etager, kan være bygget med bambus stænger der er bundet sammen med et stærkt sort strå-agtigt materiale. Det må være svært at lave styrkeberegninger, men da Hong Kong for nogle år siden forbød brugen af bambus stilladser (det så jo ikke godt ud i en moderne storby), så måtte de alligevel sande at de havde visse fordele. Efter kraftige storme var flere af de nye metal stativer faldet sammen og havde ramt personer, så de vejrbestandige bambusstænger blev atter hevet frem.

 

Bambus stillads i HK.              Bambus altan!                    Således er de bundet!

 

 

 

 

clausogcarina.dk © 2005 • Privacy Policy • Terms Of Use

r