Claus & Carina....... i Kina     

 

 << RETUR

Taxa og trafik regler

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

<< RETUR

Sæt dig ind, spænd dig fast og bed for dit liv...  

Taxa turen kan være fantastisk herude og meget forskellige fra derhjemme. For det første skal vi danskere huske, at vores system derhjemme gør det muligt for taxa selskaberne at transportere os rundt i markedets allernyeste, største og fedeste Mercedes’er, BMW’er og lignende – en luksus der ikke ses mange steder i verden!

 

I Zhuhai har Folkevogn fået den store ordre, da der skulle vælges hyrevogn. ALLE taxaer i byen er gamle Jetta’er og ifølge kineserne udemærker de sig ved at være meget simple og billige at reparere og samtidigt af god vestlig kvalitet. Bilen har de så modificeret, så at de via et snedigt mekanik håndtag i venstre side kan byde dig velkommen ved at åbne bagerste højre bagdør. Ligeledes har man i flere taxaer lavet et gitter mellem for- og bagsædet – en konstruktion der giver dig fornemmelsen af at sidde i et fangebur, for håndtagene er mange gange fjernet for at du ikke kan stikke af fra regningen. Hvem sagde brandfælde?

 

Når du er kommet ind i bilen og har spændt sikkerhedsselen (knækket, men bundet sammen igen med en lille knude) er det tid til selve køre oplevelsen. Chafføren bruger sjældent 1. gearet til at starte og alle gearene er kørt igennem når nålen viser 50 km/t. Kineserne mener ikke bilen har godt af at blive kørt ud i gearene og derfor bevæger omdrejningerne sig aldrig over 2.000.   

 

Selve trafikken er meget forskellig fra Danmark. Alle forventer at alle gør noget uventet! Dette betyder, at hornet og det lange lys har en helt anden funktion herude. Når du overhaler, nærmer dig andre biler, ser fodgængere eller skal have opmærksomhed, så dytter man og blinker med lygterne. Mange kører konstant med det lange lys og som dansker er man i starten næsten aggresiv, for ”der er fan’me ikke nogen der skal dytte eller blinke af mig”.

 

 

Man skal ikke være nervøst anlagt i trafikken. Hvis man forestiller sig at det er et videospil, hvor vi skal fra punkt A til B på korteste tid og det er os imod alle andre – så er det OK! Efter mange taxature kan vi her opsummere lidt af ”gadereglerne”:

 

·          Det generer ikke nogen at man snupper de modkørendes vejbaner, hvis der er kø i vores køreretning!

·          Hvis alle ligeud-gående kørebaner er optaget i lyskrydset, tager man blot svingbanerne og tvinger sig ind foran alle de andre ved at accellerere hurtigt.

·          På vej ind i kryds og rundkørsler er det bilen med højeste fart og mest dyttende/blinkende bil, der har forkørselsret.

·          Når du kommer fra en sidevej til en højtrafikeret hovedvej kører du blot ud – de andre undviger dig.

·          Kørebanerne er egentlig inddelt som i Danmark med laveste hastighed i højre side, men praktisk set er der ingen der overholder dette – du overhaler på alle måder du har brug for!

·          Hvis du kører på en 4-sporet kørebane og alle 4 spor er optaget af langsomt kørende bilister må du gerne anvende de 4 modkørendes NØDSPOR helt ovre i venstre side til at overhale!!!

·          Som fodgænger bør du ikke have respekt for bilerne – træd blot ud og de vil undvige. Selv på højhastighedsstrækninger kan du blot stå på striberne for her har du ”helle”.

·          Det er fuldt legalt at trække sin overlastede kærre i modkørende køreretning – de skal nok undvige når de ser dit sorte tøj (?).

·          Som cyklist må du gerne cykle imod kørselsretningen i bilisternes venstre overhalingsbane!

·          Lys på bilen er ikke nødvendigt og cykellygten er aldrig set herude.

·          Du kan og må vende bilen overalt hvor du er.

·          Hvis din bil eller lastvogn går i stykker er det fuldt respekteret at stige ud og påbegynde reperationen af den, mens trafikken undviger dit køretøj.

·          Striberne der inddeler vejbanerne behøver ikke være styrende for din placering på vejen - hvis du absolut vil anvende dem, kan det evt. være lige under bilen.

·          Hvis du holder i højre spor i et 3 sporet kryds og egentlig gerne ville have lavet en U-vending, skal du blot dreje ind foran de andre så snart der er gult – de andre vil afvente til du er færdig.

 

Alt dette for du lov at opleve for 7 kr i opstartsgebyr og 50 øre per 200 meter!

 

 

clausogcarina.dk © 2004 • Privacy Policy • Terms Of Use