Claus & Carina....... i Kina     

 

KIG FORBI

 

VORES KALENDER

 

LEJLIGHEDEN

 

TRÆN DINE KINESISKE GLOSER

 

BILLEDER GENERELT

 

VIDSTE DU AT.....

 

DEN KINESISKE MAD

 

SMÅ SJOVE OPLEVELSER

 

 

Sidste nyt fra Zhuhai

30.07.2005

Så oprandt dagen hvor der skal lukkes og slukkes i Zhuhai. Der er sagt farvel til alle kolleger og venner og nøglerne til lejligheden skal afleveres. Det er meget vemodigt at skulle forlade Zhuhai, men der venter spændende begivenheder forude i slutningen af september.

 

Der vil dog stadig ske lidt på siden, selvom vi er kommet hjem til Danmark, så hold lidt øje med opdateringer.

 

Området "Livet i Zhuhai" under "Zhuhai info" er nu også afsluttet, så tag et smut forbi og læs lidt om hvad nogle af folkene i gadebilledet foretager sig til hverdag.

 

23.07.2005

I morges var sidste morgenmad sammen på altanen i Kina, for Carina drager til DK i morgen tidlig, søndag fra Guangzhou lufthavn. Lejligheden er nu fuldstændigt rømmet og pakket i kasser. I aften skal vi mødes på Macau med alle Zhuhai vennerne til en god gang spisning og lidt bytur. Claus har stadig en uge tilbage i lejligheden, før han flyver hjem lørdag d. 30/7 og resten af ugen bliver travlt med afslutning af arbejde, farvel-middage og allersidste indkøb. 

 

Til højre er der nu kommet et link til information omkring hele byen Zhuhai - bedre sent end aldrig, ikke sandt. Læs om byens facts, historie, myter, seværdigheder og indbyggerne.  

 

15.07.2005

Så er den første palle med flyttegods sendt afsted med skib og de sidste kasser med uundværlige ting skal flyves hjem samtidigt med os. Carina har købt billet til d. 24. juli, mens Claus lukker og slukker Zhuhai lørdag d. 30. juli. Farvel middagene er så småt begyndt herude og virkeligheden begynder nu at gå op for os. Som flere nok bemærker er der kommet en "diskret" lille globus ind på forsiden. Under dette afsnit kan I se hvor det egentlig er, at Zhuhai ligger i Kina.  

 

03.07.2005

Aktivitetsniveauet er steget noget den sidste måned. Vi prøver at få gjort alle de sidste indkøb herude, har været til spisning hos den danske general konsul i Guangzhou og Carina og alle Zhuhai vennerne fejrede sidste weekend Claus' 30 års fødselsdag lidt tidligt med et DRØN af en fest på Macau, der endte med at vare over flere dage. Samtidigt har vi også nået at sætte billederne fra vores Beijing tur på siden, så find dem under "Billeder generelt", mens nye historier kan opleves under "Sjove oplevelser". Mange spørger naturligvis til Carina's graviditet og her kan de vordende forældre meddele at kagen hæver som forventet. Carina er sund og rund og faderen er allerede begyndt at se på racerbaner (uanset hvad køn det bliver J).

 

14.06.2005

Billederne fra besøget af Carina’s familie er nu klar under ”Billeder generelt”. Læs hvordan besøget startede med lettere panik og se hvor dejligt det alligevel endte med at have dem alle 6 på besøg i Kina. Det var sidste besøg under vores ophold og realiteten af at vi snart skal hjem, er så småt ved at gå op for os. Der er ved at blive planlagt fødselsdag for Claus – både i Kina og i DK, samtidigt med der kigges på bil og overvejes fornyelser i lejligheden. Snart vil der være billeder fra vores Beijing ophold, så hold godt øje med siden!

 

30.05.2005

Skynd dig at finde vores billeder fra vores tur til en af Kina flotteste natur områder, Yangshuo, og ikke mindst til de berømte rismarker, Longji Titian. Uden tvivl noget af det smukkeste natur vi nogensinde har oplevet. Vi har nu kun ca. 2 mdr. tilbage af vores ophold og nu begynder tingene virkelig at hobe sig op. Meget skal ordnes, arrangeres og steder skal besøges. I morgen tidlig flyver vi derfor til Beijing, hvor vi skal være indtil lørdag.

 

22.05.2005

Vi kan nu endelig vise billeder fra Maja og Niels’ besøg i Zhuhai. Se vores oplevelser under ”Billeder generelt”. Vejret herude skifter meget i øjeblikket – nogle dage ekstremt varmt med en fugtighed over 90 %, mens næste dag kan bringe så meget regnvand at høje palmer og store buske herinde i vores område vælter på stribe. Det er lige nu højsæson for regnen, så nu har man gerne en paraply med, når man forlader hjemmet.

 

17.05.2005

Efter en lidt turbulent ankomst, faldt Carina's familie meget hurtigt til i Zhuhai og der blev shoppet tasker, sko og svømmet i swimming pool dagen lang. Vi nåede rigtigt at vise alle seværdighederne i Zhuhai, Macau og Hong Kong, før de alle 6 igen stod på flyveren i lørdags. Vi håber det var den lange tur værd og at det var en oplevelse for livet. Der er naturligvis billeder på vej, men indtil videre er der kun lige et par appetit-vækkere foroven. 

 

04.05.2005

Netop returneret fra Guilin og Yangshuo i aftes, har vi i dag modtaget Carina’s familie, der er ankommet trygt og sikkert. Vi har selv haft en forrygende 3 dages ferie, med så smukke omgivelser at det kan tage vejret fra én. Glæd jer til billeder fra dette paradis om kort tid. Der er dog kommet andre billeder på siden – se de flotte billeder fra Claus’ tur med firmaet til kokos øen, Hainan.

 

30.04.2005

Stilheden her på hjemmesiden betyder kun, at vi snart har gode billeder og fortællinger på vej. Maja og Niels har jo besøgt os, Claus har været på Hainan øen på firmatur og vi glæder os meget til at Carina’s familie kommer på besøg i næste uge. Desuden har vi lige truffet en hurtig beslutning og sammen med et vennepar købt flybilletter til Guilin og Yangshou, som siges at være Kina smukkeste natur! Vi tager afsted i dag og der skal nok komme en masse billeder af det hele. Som rosinen i pølseenden, kan vi fortælle at Claus’ har forlænget sin kontrakt i Kina... men kun 1 mdr.

 

01.04.2005

Læs hvordan du skal modtage en gave i Kina og hvad "Gongsi fartei" er for en tradition under "Vidste du at...". Ligeledes kan du se billeder fra et påske arrangement, som Claus deltog i sidste weekend. Carina rejser mod Kina i dag og lander lørdag - 2 timer senere end næste hold gæster!!!

 

20.03.2005

Påsken er slut – Claus er vendt hjem til Kina for ikke at bruge feriedage i DK, mens Carina først flyver hjem i slutningen af ugen. Vores eneste hint til påskeægget er, at det kan findes på en af siderne under området ”Lejligheden” ude til venstre! Skriv hvis du giver op J Af nyheder på siden kan nævnes, at der endelig er kommet billeder fra Anders’ besøg i Zhuhai under ”Billeder generelt”. God søge- og læse-lyst til jer alle og vi håber I har haft en god påske! PS – husk at der nu kun er 6 timer mellem os, hvor I har skiftet til sommertid.

 

-- ARKIV --

Byen Zhuhai:

Læs her om vores by, Zhuhai, hvor vi bor. Denne sektion beskriver grunden til den eksplosive vækst, dens rolle i Kina, om navnet Zhuhai, de kulturelle seværdigheder, myten om Zhuhai's varemærke og ikke mindst lidt om nogle af personerne, som man kan se i Zhuhai's daglige gadebillede. 

Zhuhai info   

 

Verden er stor - se hvor vi bor:

Klik her for at se hvilken rismark vi gemmer os i...  

clausogcarina.dk © 2005 • Privacy Policy • Terms Of Use